1930 fejer fascismen ind over Europa. Den svenske konge og regering lægger en neutral linje for nationen, men avisredaktøren Torgny Segerstedt nægter at rette ind efter den. I sine artikler tordner han utrætteligt løs mod Hitlers regime, hvilket gør ham til en kontroversiel person i sin samtid. Segerstedts engagement går dog i længden ud over hans kærlighedsliv med både hustru og elskerinde.