Klaus Henrik Pagh (født 29. juli 1935 i Hørsholm) er en dansk skuespiller, instruktør og producer.
Pagh afsluttede skuespilleruddannelsen på Odense Teater i 1962 og arbejdede på teatret til 1966, hvorefter han rejste til Aalborg Teater.
På de to teatre fik han flere roller, men blev nok mere kendt som Danmarks svar på James Dean pga. sin lighed med ham. Han medvirkede i flere populære film.
Han var direktør for ABC Teatret, Aveny Teatret og for Tivoli Revyen, hvor han satte farcer op med bl.a. Dirch Passer, Jørgen Ryg og Preben Kaas i hovedrollerne. Det gjorde ham velhavende.
I 1980'erne flyttede han til London på grund af de danske skatteregler, men holdt kontakten vedlige med Danmark og dansk teater. Han vendte tilbage til Danmark efter omtrent 10 år.
Hans første kone var gennem otte år skuespillerinden Sonja Oppenhagen. De har datteren Anne Oppenhagen Pagh, der er skuespillere som sine forældre. I tolv år levede han sammen med modellen Susan Winther; de fik ingen børn med sin ex-kone komtesse Ida von Hahn har han sønnen Peter Frederik. Med sin ex-kæreste Karema Hviid har han sønnen Isak. Han har adopteret sin nuværende thailandske kone Nancys datter, Pawarisa, der er jævnaldrende med Isak